Tegnsprogstolk.Luisa.nu
v/ Luisa Vetö Daugaard, eksamineret tegnsprogstolk.
Mit navn er Luisa, tegnnavn MUSIK.
Jeg er bosiddende i Odense og har arbejdet som tegnsprogstolk siden 1996, hvor jeg blev uddannet fra KC/Handelshøjskolen i København.
I alle årene har jeg fået lov at tolke mange forskellige opgaver, i lærerige, spændende, alvorlige, morsomme, triste og pudsige situationer.
Udover min tolkevirksomhed gør jeg brug af min uddannelse som audiologopæd og har en lille deltidsansættelse på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV) i Odense, hvor jeg er tilknyttet Øre-, Næse- og Halsambulatoriet på Odense Universitetshospital, OUH, og udreder borgere med stemmevanskeligheder.
Samarbejde
Tegnsprogstolk.Luisa.nu har et tæt samarbejde med andre selvstændige, eksaminerede tegnsprogstolke samt andre små og større tolkefirmaer.
Tolkesamarbejde og sparring vægtes højt for at bevare et fagligt højt niveau som tegnsprogstolk.
Tætte samarbejdspartnere fra Fyn ses i denne oversigt:
Underleverandør:
Ved tolkning af opgaver under Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) samarbejder jeg som underleverandør med SignaTolkene og Tolkeværket.
Tolkeerfaring:
Tolkning til og fra dansk tegnsprog, tegnstøttet kommunikation (TSK) samt lettere mundhåndsystem- (MHS) og taktiltolkninger.
Tolkning af:
✋🏽 (ungdoms)uddannelser og kurser, fx AMU-kurser, erhvervsuddannelser, HF og gymnasier, korte og længere videregående uddannelser, fx UCL og SDU.
✋🏽 tolkning på arbejdspladser – herunder som fast hustolk – til fx personalemøder, kurser på arbejdspladsen og varierende opgaver.
✋🏽 sociale tolkninger, fx til fester og sammenkomster, til forældremøder i daginstitutioner, på skoler eller i sportsklubber.
✋🏽 kirketolkninger ved fx barnedåb, konfirmation og begravelse.
✋🏽 biograf- og teatertolkninger.
Endvidere tolkninger:
✋🏽 på sygehuset og ved lægebesøg
✋🏽 til møder på kommunen eller i jobcentret
✋🏽 af psykologsamtaler
✋🏽 af teori og kørekort
✋🏽 ved afhøring hos politiet
✋🏽 for døvblinde
Jeg ser frem til et godt og givende samarbejde 😊.